Flisepest – Få eksperten til at rense dine fliser

Flisepest – Få eksperten til at rense dine fliser

17. oktober 2018 1366 Af redaktionen_dk

Når fliserne er ”syge”

Ja, selv fliser kan blive syge.  Den mest udbredte, og mest alvorlige sygdom som alle slags udendørs fliser kan få, kaldes for flisepest. Men ligesom vi har lært at komme af med den sorte død, har vi også lært hvordan vi kan få bugt med flisepesten.

Flisepest forårsages af alger og lav. Lav er når alger og bestemte svampe vokser sammen og danner de karakteristiske blomsterlignende udvækster. De kan forekomme på alle slag udendørsfliser, men også overalt i naturen, på sten og bark.

Alger og svampe findes der overalt. Deres bittesmå sporer er for små til at vi kan se dem med det blotte øje. De er i luften, overalt på jordkloden, fra ækvator til nord- og sydpol. Sporene er utroligt sejlivede, de kan tåle både frost og varme i ekstreme grader. Når det bliver for ubehageligt for dem, går de i en slags dvale. I denne tilstand er de nærmest usårbare.

De seje sporer

De kan overleve vakuum og nedfrysning, dvs. de kan endda overleve ude i det kolde verdensrum, i månedsvis. De kan overleve kogende vand og højt tryk og de fleste kemikalier. Det er derfor fuldstændig håbløst hvis vi skulle prøve at udrydde alger eller lav. De er simpelthen er langt mere sejlivede end vi er. Et kemikalie der kan slå alge og svampesporer ihjel, ville også slå alt andet ihjel.

Det handler altså ikke om at udrydde alger men om at få kontrol over algevæksten, der hvor den generer. Det ville heller ikke være særligt smart at udrydde algerne, fordi uden alger ville der ikke være liv, som vi kender det.

Alger fortjener vores respekt

Der findes mange forskellige alger. De alger som forårsager flisepesten hører til familien af grønalger. Og de er en gruppe alger som alle højere planter nedstammer fra. Uden de små bæster der fylder tagrenden med slim og ødelægger indkørslen og haveterrassen, ville der heller ikke være nogen træer, tulipaner eller rugbrød. Og vi ville heller ikke være her.

Uden de grønne alger ville der ikke engang være ilt i luften. De store regnskove kaldes for jordklodens lunger. Men det passer faktisk ikke. Det er algerne, især dem i oceanerne, der producerer mere ilt end alle verdens skove tilsammen.

Vi skylder dem altså en del respekt. Det vil dog ikke sige at vi skal finde os i flisepest.

Hvad er flisepest helt præcis?

Vi taler om flisepest når der er synlig lav vækst på fliserne. Alger har kun behov for vand og lys, men lav har brug for mere. Alger laver næringsstoffer af lys, luft og vand igennem fotosyntese og fodrer lavet med dem. Men lav har også brug for mineraler og henter dem fra fliserne. De æder bogstaveligt vores fliser, langsomt men sikker.

Fliserne bliver mere og mere porøse og det gør at de suger vand til sig. Det glæder algerne sig over og producerer endnu mere næring til lavet. Så lavet vokser og formerer sig og æder trækker endnu flere mineraler ud af fliserne. Og sådan fortsætter det. For vores fliser er det en langsom men ustandselig dødsspiral.

Når frosten kommer over de porøse og gennemfugtede fliser, fryser vandet i fliserne til is. Det frigør voldsomme kræfter fordi vand udvider sig når det fryser, og fliserne sprænges indefra. De kan revne, flække, og i sidste ende forvandles til støv.

Flisepest er altså alvorlig.

Sådan behandles flisepest

Nye fliser, som endnu ikke er syge, skal imprægneres. Imprægneringen fylder de små åbninger i fliserne og forhindrer at sporerne kan slå rødder. Derfor er glaserede fliser også immun mod flisepest, så længe glasuren er intakt. Sørger man for at imprægneringen altid er i orden, vil man undgå flisepest og det er naturligvis den smarteste måde.

Når fliserne allerede har pesten, skal de først renses for alger og lav. Hit med trykrenseren, væk med algerne?

Det er effektiv fliserens.

Rigtig dårlig ide. En højtryksrenser gør det faktisk værre. Den dræber ikke sporerne men presser dem dybere ned i fliserne, sammen med vand.  Den fjerner godt nok lav og alger fra overfladen og fliserne ser rene ud. Men inden i fliserne er nu mange alge- og svampesporer. Der er fugtigt og når vejret er varmt skaber de optimale vækstbetingelser for flisepesten.

Hvor mange gange vil du slås med flisepesten?

Du kan sagtens gøre det selv, og der findes mange metoder. Men ikke alle de kendte metoder er smarte. Fx når man bruger brun sæbe og en børste, som det nogle steder bliver anbefalet. Det er en billig metode som alle kan gøre selv, men den renser kun overfladen og kan ikke forhindre at flisepesten udbryder igen.

Når man bruger denne, eller lignende metoder, skal det gøres igen og igen. Lav har ikke brug for meget vand, men det har algerne, og uden alger kan lavet ikke vokse på fliserne. Under en tørkeperiode kan det se ud, som om du har fået bugt med flisepesten. Men den er ikke væk, den er bare i dvale. Og så snart der bliver regn, vil den vågne og vokse på ny.

Gør som de professionelle

Eller hyr professionelle. Hvis du vil gøre et professionelt arbejde, får du også brug for professionelt udstyr. Og det er ikke billigt. En professionel behandling vil rense dine fliser med miljøgodkendt algerens og med en varmvands renser. Derefter bliver fliserne imprægneret. Når det er gjort ordenligt vil det beskytte dine fliser i lang tid. Nogle professionelle giver op til 10 års garanti på deres behandlinger. Med gør det selv metoderne skal du regne med at du skal gøre det om igen efter 3 måneder, alt efter vejr og temperatur.

Få ekspert hjælp til arbejdet med dine fliser

Det lyder ganske nemt og man kunne, sikkert selv klare opgaven, hvis man havde adgang til det værktøj eksperterne bruger. Det er dog ret dyrt og der er en årsag til at det ikke er gratis at få ordnet dine fliser. Dels holder resultatet så du ikke vender tilbage efter 3 måneder og er villig til at betale igen. Dels fordi slet ikke er så nemt som det ser ud.

Ekspert Sami Sleiman fra ingen-Alger.dk, forklarer hvorfor du bør bruge en fagmand.

”Det kræver mange års erfaring før man får et flot resultat. Det er ikke bare at køre en maskine over et område. Man skal kende de forskellige fliser og vide hvad de er lavet af og hvilken hårdhed man skal rense med.

Man skal ligeledes passe på når man skal imprægnere fliserne. Sker det ikke i det rette tidsrum og på den rigtige måde så er det spildt. Selvom prisen ligger på ca. 8-10 kr. for en m2 så er det stadig ærgerligt, hvis ikke det virker efter hensigten.”

 

Glem ikke miljøet

Der findes mange midler der kan bekæmpe alger og imprægnere dine fliser. Men ikke alle er harmløse for miljøet. Alger og svamp er meget sejlivede og modstandsdygtige. Bruger man for skrappe midler, slår man også alt andet levende ihjel. Nu har vi ikke stor interesse for at der er så meget liv på vores terrassefliser eller indkørslen. Men alt vi sprøjter eller pensler på vores fliser ender før eller senere i grundvandet.

I Danmark findes der kun 2 midler som er godkendt af godkendt af Miljøstyrelsen: Algefri fra Ecostyle og Neutralon, som er fremstillet af den danske virksomhed Nowocoat.

NB: Billede og video er venligst udlånt af ingen-alger.dk