Sådan vælger du den rette hulmursisolering

Sådan vælger du den rette hulmursisolering

11. oktober 2019 0 Af WebGain

Et godt isoleret hus er vigtigt for både indeklima og din varmeregning. Især ældre huse kan have stor gavn af en professionel efterisolering med det rette materiale. Dette vil både give et forbedret indeklima og mindske varmeregningen fremadrettet. Når man skal have foretaget en hulmursisolering findes der flere forskellige materialer man kan vælge imellem. Din lokale specialist har muligvis en favorit som vedkommende holder sig til, eksempelvis papiruld som er meget udbredt. Alle materialer har dog deres respektive fordele og ulemper.

Hvad er hulmursisolering?

Huse der har en ydervæg med hulmur kan få udført en hulmursisolering. Selve hulmuren er et hulrum mellem indermuren og ydermuren – i dette hulrum er der ofte dårlig eller ingen isolering. Derfor kan man med stor fordel efterisolere dette hulrum og dermed nemt få et bedre isoleret hus. Selve processen foregår ved at specialisten borer et lille hul, hvori han pumper isoleringsmaterialet ind med en maskine. Efterfølgende bliver det lille hul lukket igen med en fuge. Der er altså ikke behov for at rive muren ned eller lignende.

Forskellige materialer til hulmursisolering

Som nævnt findes der en række forskellige materialer. Heriblandt findes:

  • Papiruld
  • Mineraluld
  • Polystyrenkugler (flamingo)
  • Ureaformaldehydskum
  • Stenuld / rockwool
  • Glasuld
  • EPS
  • Træfiber
  • Perlite

Ved valg af isoleringsmateriale er det vigtigt at det lever op til bygningsreglementets krav til isoleringsevne, modstandsdygtighed overfor fugt og ikke mindst brandsikkerheden.
Ureaformaldehydskum var tidligere et udbredt brugt materiale, men er ikke længere tilladt at benytte i Danmark, da det kan give indeklimaproblemer.

Et moderne og miljøvenligt isoleringsmateriale er papiruld som både isolerer rigtig godt, er miljøvenligt i produktionen og afskaffelsen og ikke mindst som er gjort brandsikkert under produktionen. Det er mange isolatørers foretrukne materiale grundet de mange fordele.

Dit hus stiger også i værdi

Udover at du opnår et bedre indeklima og lavere varmeregning ved en efterisolering af dit hus, så vil dit hus også blive mere værd. Det hænger sammen med at energimærket forbedres, hvilket for mange boligkøbere er et vigtigt parameter. Det betyder at denne efterisolering i mange tilfælde kan betale sig selv hjem, enten helt eller delvist. Det siges at med boligværdistigningen er efterisoleringen som regel tilbagebetalt efter 2-5 år.