Hvornår skal husets murværk omfuges?

Hvornår skal husets murværk omfuges?

26. august 2021 23 Af redaktionen_dk

Murværket er husets præsentation til omverden. Det giver med andre ord førstehåndsindtrykket til besøgende, naboer og sågar førstegangskøbere. Hvis murværket ser nedslidt, porøst og gammelt ud, vil det give et dårligt førstehåndsindtryk af resten af huset. Ser murværket omvendt nyt, velpoleret og velholdt ud, vil det give et godt førstehåndsindtryk, fx til potentielle købere og potentielle langtidslejere.

Her ser vi på, hvornår det er en god idé at omfuge husets murværk. Udover det rent visuelle udtryk, som en omfugning giver, tjener det faktisk også et rent funktionelt formål. Det beskytter nemlig murværkets mursten og giver i det hele taget huset en bedre isoleringsevne.

Når huset skal sælges eller langtidsudlejes

Det er altid en god idé at få huset til at fremstå i sin bedste udgave af sig selv, når huset skal sælges eller langtidsudlejes. Her kan man naturligvis begive sig ud i dyre renoveringer for at få huset til at fremstå flottere. Men til sammenligning er en omfugning af husets murværk faktisk en forholdsvis billig løsning på at få huset til at fremstå nyere og nyrenoveret. Så hvis du for eksempel skal sælge eller langtidsudleje huset, vil det være værd at overveje en omfugning. Det koster typisk ikke mere end 400 – 500 kroner inkl. moms per kvadratmeter murværk som skal omfuges. Dertil kan man typisk også aftale med håndværkeren, hvis der er beskadigede mursten, som også skal udskiftes.

Tommelfingerregel for tid til omfugning

Der findes faktisk en tommelfingerregel, som du selv kan bruge til at tjekke, om det er tid til at udskifte fugen. Generelt kan det siges, at det er en god idé at få fuget husets murværk, når fugen fremstår porøs og begyndt at smuldre. Teknikken til selv at tjekke er som følger:

  1. Tag din fingerspids, og skrab lige så forsigtigt husets fuge
  2. Hvis intet af fugen smuldrer, når du skraber med fingerspidsen, kan du typisk være tilfreds med fugen, og du behøver ikke foretage dig mere
  3. Hvis fugen begynder at smuldre, er det måske tid til at få fuget husets murværk på ny.

Kilder: https://primabolig.dk/omfugning/