Hvordan vælger du den rigtige sandkasse?

Hvordan vælger du den rigtige sandkasse?

12. februar 2020 0 Af mcn1145

Udendørs leg er sjovt for børn, hvor især sandkasser er et hit. Og hvis du overvejer at lave eller købe en sandkasse til barnet eller børnene, så skal du selvfølgelig også finde den rigtige.

Hvordan vælger du den rigtige sandkasse?

Det finder du et svar på i denne lille mini-guide, hvor du får afdækket de forskellige forhold som du skal tage med i overvejelserne af valget.

Sandkasse materiale?

Sandkasser kommer i mange forskellige størrelser og materialer. Her skal du dog mest tage stilling til valget mellem plastik eller sandkasser i træ.

Sandkasser i træ eller plastik har hver især mange forskellige undertyper i størrelser, udformninger, tilbehør m.m. Men de grundlæggende fordele og ulemper ved plastik og træ er det første, som du skal tage stilling til.

Fordele og ulemper ved plastik sandkasser

Plastik er blevet et fy ord, men du får dog ofte mange muligheder til billige priser. Og netop de mange muligheder i forhold til former og farver sammen med den billige pris, er den største fordel ved plastik. Derudover, så er plastik sandkasser ofte klar til at blive stillet op med det samme, og nemme at flytte rundt med.

Den store ulempe er holdbarheden i materialet. Træ holder længere mod vejrets påvirkninger. Og så kommer plastik sandkasser som regel kun i de mindre størrelser.

Fordele og ulemper ved træ sandkasser

Den helt klare ulempe ved sandkasser i træ versus plastik modellerne, er, at træ ofte er meget dyrere. Og en anden ting der kan trække ned er, at det kan tage forholdsvis lang tid at samle også selvom det er et færdig sæt. Du kan gøre sandkassen billigere ved at købe træ i byggemarkedet og lave sandkassen selv, men det vil tage endnu længere tid.

De store fordele er, at du får et godt materiale der kan modstå vind og vejr. Helt ligesom du finder store størrelser, muligheder for tilbehør som bænk og tag, helt ligesom træ bare ser bedre ud. Og her finder du mange forskellige typer af træ, hvor prisen dog vil følge med.

Størrelse?

Hvilken størrelse skal du vælge? Her afhænger dit budget selvfølgelig af, hvilken sandkasse du kan vælge. Men hvis flere børnehavebørn skal kunne lege sammen i sandkassen i haven, vil du nok have behov for minimum 120 x 120 cm. størrelse, hvor børnene dog ofte vil sidde rundt om sandkassen frem for i selve sandkassen. Jo større sandkasse du vælger, jo bedre plads til rent faktisk at sidde i sandkassen.

Husk på, at jo større sandkasse du vælger, jo meget mere sand skal du bruge til at fylde op.

Vælg låg til sandkassen?

Hvad end det er plastik eller træ sandkasse, så finder du ofte sandkasser med dertilhørende låg eller som tilkøb. Og det kan være ganske smart, for især katte kan godt lige at bruge sandkasser til at komme af med deres ”ting”.

Ulempe ved et låg er, at du altid skal huske at putte det på, når børnene er færdige med at lege i sandkassen, for ellers har det ingen funktion imod ubudne gæster. Og hvis det er helt små børn, skal de også have hjælpe til at fjerne låget inden brug.

Alternativet til et låg kan være at købe et net. Katte kan ikke lide nettet, og vil derfor ofte undgå at bruge sandkasse som toilet.

Nedgravet sandkasse?

Det ser godt ud med en nedgravet sandkasse, men du finder ikke ret mange modeller der kan holde til det.

Ulempen kan også være, at trækanten rundt om sandkassen hurtigt bliver glat i efterår og vinter på grund af alger og andet.

Behov for mobil sandkasse?

Hvis du har behov for at sandkassen skal kunne flyttes, så skal du finde en model til dette. Og det indskrænker muligheder gevaldigt. Her vil de mindre modeller som Little Tikes skildpadde sandkasse i plastik være de oplagte.

Du skal dog tage højde for, at det er svært at flytte en sandkasse med mange kilo sand i.

Sandkasse med bænk og andet?

Du finder mange forskellige former og tilbehør til sandkasser. Det meste er ekstra lir, for børn har ikke behov for at sidde på en bænk eller ryglæn. De kan sagtens have lige så meget sjov ved at hænge ved kanten af sandkasse og lave deres kreationer af legemad og alt det andet der udspiller sig i deres fantasileg.

Prisen vil blive højere for sandkasser med ryglæn, bænk eller tag.