Forståelse af trosbekendelsens fem hovedmål

Forståelse af trosbekendelsens fem hovedmål

24. juli 2022 292 Af redaktionen_dk

Kirken skabte tidligt et sæt principper for at lede disse grundlæggende opgaver. Kortfattede erklæringer om Jesu identitet og hans forløsende værk, hvoraf mange er bevaret i Paulus’ taler og breve, hjalp Kirkens evangeliske mission til verden. Kirkens dåbstjeneste omfattede en erklæring om Gud som Fader, Søn og Helligånd.

Troserklæringer er ikke det, vi tror på; snarere tror vi på de realiteter, de repræsenterer. Men vi nærmer os disse realiteter ved hjælp af artikulerede udsagn, der gør det muligt for os at dele og udtrykke vores tro, fejre den i korporlig tilbedelse, internalisere den i bøn og leve den mere fuldstændigt i offentligt vidnesbyrd. Her er nogle af de vigtigste formål med trosbekendelsen.

Centrale sandheder

Trosbekendelsen er en kortfattet redegørelse for den kristne tros kerneprincipper. Det er ikke meningen, at det skal være en udtømmende liste over alle de doktriner, der findes i Bibelen. I stedet koncentrerer den sig om de underliggende principper, der ligger til grund for en kristen troendes livsstil.

Trosbekendelsen repræsenterer hele Kirkens tro, da den er den autoritative og autentiske fremstilling af den kristne sandhed. Det tjener som et symbol på medlemskab af det kristne samfund og på accept i Kirken. Ved at sige trosbekendelsen erklærer vi vores individuelle og kollektive identitet.

Troens regel

Trosbekendelsen tjener som en vejledning til at leve et kristent liv. Den giver en køreplan, der skitserer de grundlæggende principper for, hvordan en kristen ser på Gud, hvordan han fortolker teksten til fadervor, og hvordan han ser på forløsningens forløb. Den kristne religion er opsummeret i dette kort over overbevisninger, som også hjælper troende med at undgå at begå fejl og blive desorienterede. Den afgrænser grænserne for den kristne lære og beskytter Kirkens centrale doktriner.

Fornyelse af dåbsløfter

Trosbekendelsen er en bekræftelse af de overbevisninger, der tales under dåben. De, der bliver døbt, har lovet deres tro på Gud Faderen, Sønnen og Helligånden samt deres ønske om at blive nedsænket i guddommeligt liv lige siden Kirkens tidlige alder. Denne dåbsbekendelse udtrykker implikationerne af at begynde et nyt liv såvel som den nye kristnes personlige tro på treenigheden.

Kristne bekræfter og husker deres dåbsoplevelse, hver gang de afser trosbekendelsen, især ved søndagens eukaristiske forsamling. Trosbekendelsens udtalelser bekræfter den tro, vi har satset vores liv på, og vores ønske om fuldt ud at leve det guddommelige liv, vi modtog ved dåben.

Liturgisk bøn

Trosbekendelsen fungerer som kirkens daglige bøn. Som kristne må vi være medlemmer af kirken, som det bekendes ved offentlig gudstjeneste. Det tjener til at korrigere enhver usund individualitet og tjener som en påmindelse om de fælles aspekter af tro. Trosbekendelsen gøres til en afgørende del af den store taknemlighedsbøn, vi tilbyder Gud under den eukaristiske liturgi ved at recitere trosbekendelsen.

I liturgien takker vi kollektivt Gud og betror os selv til Gud. Vi siger åbent, at de ord, vi udtaler, definerer os som et folk.

Værktøj til evangelisering

En platform for evangelisering er trosbekendelsen. Den troende bør ønske at videregive troen til andre, da de har modtaget den fra andre. Vi bør motiveres til at dele vores tro med andre af vores kærlighed til Gud og andre mennesker såvel som den taknemlighed, vi føler for den. Men evangelisering er udfordrende, især hvis vi ikke har tænkt meget over essensen af vores tro.