Vi er vilde med udelivet

Vi er vilde med udelivet

9. december 2020 9 Af redaktionen_dk

Covid har lært os mange ting, og en af de ting som mange har fået øjnene op for, er at det er skønt at være udenfor. Børn helt ned til børnehavealderen har været udenfor mere eller mindre alle dagens timer. Mange er begyndt at gå ture i skoven som motion, da motionscentrene har været lukket. Mange har også mødtes udenfor til kaffen for at begrænse samværet indenfor. Ja, vi har virkelig prøvet at være udendørs det sidste års tid.

 

Nogen glæder sig naturligvis til at kunne være indenfor igen, men mange har altså også oplevet hvor dejligt det er, at være i naturen. Flere af os er begyndt at kigge mere på mulighederne for at campere i det fri og benytte de mange tusinde shelters der er rundt omkring i landet, som pludselig er langt mere booket, end de var for ganske få år siden.

 

Der er også mange der er begyndt at investere i shelters til haven. Der er da også noget der tyder på, at det kan være en god ide at være tidligt ude, hvis man vil være sikker på at have en til sommer. Selvom det stadig er tidligt at spå om, så er der meget der tyder på, at sommerferien igen i år for manges vedkommende skal afholdes i Danmark.

 

Der kommer derfor sandsynligvis til at være tryk på sommerhusbookingerne, ligesom vi også kommer til at tilbringe mange timer hjemme i vores haver. Hvis sommeren ellers viser sig fra sin bedste side, er det da også svært at forestille sig noget meget bedre sted at være.

 

Hvis man skal være i haven meget af sommeren, er der nogle ting der kan være gode at overveje at investere i, inden de bliver umulige at få fat i. Det kan være ting som de førnævnte shelters, badebassiner, trampoliner, og andre af de ting, der virkelig hitter i da danske haver.