Sov dig sundere med en elevationsseng

Sov dig sundere med en elevationsseng

20. juni 2019 2 Af Martin

Alle ved, at man kan spise eller træne sig sund. Men i disse dage er der stigende fokus på, hvor vigtig søvnen er for vores velvære. For ikke nok med, at dårlige søvnvaner gør os trætte og ukoncentrerede, et dårligt søvnmønster kan være decideret farligt. Søvnmangel eller for lav søvnkvalitet over længere tid kan nemlig føre mange ubehagelige ting med sig, bl.a. forhøjet blodtryk, stress og overvægt. Desuden kan ens immunforsvar svækkes, hvis man sover for lidt, og det betyder betyder, at man nemmere bliver syg.

 

Der er altså mange gode grunde til at tage søvn alvorligt. Af vigtige forudsætninger for et godt søvnmønster kan nævnes et mørkt, køligt soveværelse og regelmæssige sengetider. Men det allervigtigste for din søvn er en god seng. I denne guide kigger vi på elevationssengen. Vi tager dig igennem fordelene ved denne sengetype, og vi forklarer dig, hvad du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at investere i en elevationsseng. Læs med, og tag første skridt på vejen mod et sundere søvnmønster.

 

Derfor er en elevationsseng god

En elevationsseng består af tre dele – hovedzonen, midterzonen og fodenden. Hovedzonen og fodenden kan hæves og sænkes ved hjælp af en fjernbetjening eller en app, og det er lige præcis det, der gør elevationssengen til et godt alternativ til almindelige senge. På den måde kan du nemlig indstille lige præcis den sovestilling, du finder mest komfortabel. Mange foretrækker eksempelvis at sove en lille smule oprejst, og det giver elevationssengen dig mulighed for. Det er også muligt at sove med benene hævet, hvilket især er anbefalelsesværdigt, hvis du har trætte ben eller meget vand i benene.

 

Det er meget normalt at bruge sengen til andet end at sove i. I dag har mange f.eks. fjernsyn i soveværelset, og hvis man vil se tv i sengen, er det helt optimalt at investere i en elevationsseng, hvor man kan sidde lidt mere oprejst. Det samme gør sig gældende, hvis man godt kan lide at læse avisen eller en god bog i sengen, inden man står op eller går i seng. Selvom en forbedret søvnkvalitet er det vigtigste ved en elevationsseng, er der altså mange andre grunde til at anskaffe sig en.

 

Valg af fasthed og fjedertyper

Ligesom med alle andre sengetyper skal du vælge, hvor fast din elevationsseng skal være og hvilke fjedre, der skal være i den. Madrassen i elevationssenge indeholder som regel pocket- eller multipocketfjedre. En pocketfjeder er en fjeder i en lille stofpose. Stofposen holder fjederen på plads og beskytter den mod slitage. Princippet er det samme ved multipocketfjedre, men deres diameter er mindre, og derfor kan der være flere fjedre pr. kvadratcentimeter. Det gør multipocketfjedrene til den mest fleksible fjedertype.

 

Valget af fasthed afhænger af din vægt. En tommelfingerregels siger, at du bør vælge pocketfjedre med medium fasthed, hvis du vejer under 75 kg. Vejer du mellem 75 og 95 kg., bør du vælge pocketfjedre med fast fasthed, og vejer du over 95 kg., bør du vælge en elevationsseng med multipocketfjedre med fast sengefasthed. Dette er dog bare vejledende. Det vigtige er, at du sætter dig god tid af til at prøve sengene i butikken, inden du køber.

 

Ting du skal overveje

Der er flere ting, du skal overveje, når du køber en elevationsseng. Udover sengens fasthed er det eksempelvis vigtigt at vælge en elevationsseng med en god motor. En god motor er essentielt for, at sengen holder i mange år. Foruden motoren skal du også tage stilling til valget af komfortzoner. Komfortzoner er små fastere områder i sengen, som er med til at understøtte kroppens kurver. Vi anbefaler en seng med 5-7 komfortzoner, men du kan altid spørge om hjælp og vejledning i butikken. Endelig skal du selvfølgelig tage højde for sengens design, så den kommer til at spille sammen med soveværelsets indretning.