
Hvordan finder man rav
19. juli 2021Hvordan finder man rav ?
Det er et spørgsmål, der sjældent er blevet stillet de seneste år. Rav har ellers været et eftertragtet materiale op igennem 80erne og 90erne, hvor det især er blevet solgt som souvenirs ude ved kysterne, hvor det blandt har taget form i halskæder, ringe og øreringe. I dag har spørgsmålet ikke længere så meget fortjeneste for øje. I dag er det mere end fritidsbeskæftigelige eller en egentlig trang mod naturen. Du kan også blive klogere her på siden om, hvordan du lettest finder rav, hvis du er nybegynder og hvad det er du skal se efter.
De lavt hængende frugter – Hvordan finder man rav
Den jyske vestkyst har uden sammenligning de største forudsætninger for, at der kan dukke rav op i stensamlingerne tæt ved stranden. Den lange kyststrækning giver nemlig bølgerne en enorm kraft, når de skyller mod land. Det betyder, at ravklumper bliver revet op fra havbunden, hvor de bliver samlet tættere mod lad sammen med almene strandsten. Gå derfor langs kysten og nærstuder gerne de sten, som du falder over på din vej. Rav er karakteriseret ved bronzeagtige farve, som samtidig er gennemsigtig. Prøv eventuelt at vaske stenene rene i saltvandet – ofte er stenene nemlig indsmurt i sand fra havbunden.
Hvordan finder man rav – Havets gennemsigtige guld
Rav er forstenet harpiks, som typisk har været i en forsteningsproces i mere end 40 millioner år. Når ravet skyller op på land, står derfor med et stykke historie i hånden, der er ældre end selve menneskeheden. Hvis hårdnakket går efter at finde rav, så har Vendsyssel et godt ry imellem ravjægere. Start eventuelt her, hvis du vil have de bedste forudsætninger for at lykkes med at finde rav.
Hvor kommer ravet fra ?
I juratiden for ca. 200-225 millioner år siden så jorden helt anderledes ud, end den gør i dag. Der var ingen mennesker, men stort set træer over det hele. Nogle meget større end dem vi kender i dag. Der var også et helt andet dyrerige end i dag, bl.a. kæmpestore insekter og helt andre dyrearter.
Nogle af de kæmpe store grantræer, hvoraf man mener, de største har været omkring 30-40 m høje, var ”ravtræer”, som for længst er uddød. De ”svedte”, som vores grantræer også gør, med harpiks. Dette harpiks blev ført ud i havet eller endte i søer, eller også blev det siddende på træet, når det væltede. De forskellige klimatider, som forløb over mange millioner år, gjorde, at harpiksen lå dækket af is, vand og sand. Efter istiden, hvor isen smeltede, blev harpiksen, der nu var omdannet til rav, langsomt frigjort fra havbunden, blandt andet under storme. Når harpiks bliver til rav, sker det ved en hærdningsproces, hvor harpiksen gennem millioner af år afgiver sine opløselige forbindelser (terpener) og der sker en polymerisation. Harpiksen ligger i denne periode iltfattigtog under tryk. Det tager minimum 20-30 millioner år før det bliver til det, vi i dag kender som rav. Man regner med, at der i Østersøområdet årligt findes ca. 500.000 kg rav, og at dette vil fortsætte mange år fremover, så det må have været enorme mængder harpiks, der har forladt de gamle træer.
Når harpiksen løb ned af træstammen, skete det, at der sad et insekt, som det løb over, og som derved blev indfanget i harpiksen. Vi kan også være heldige i dag at finde rav, hvor vi kan se insekter i. Hvis vi saver et sådan stykke igennem, vil vi opdager, at det vi får ud kun er støv, så det insekt, vi ser, er støv, der er samlet så fint, som insektet var engang. Ligeledes kan harpiksen, da den løb, ned have fanget noget mos, nogle blad- eller barkstykker, som vi også somme tider finder i ravet.