Håndtering af regnvand

Håndtering af regnvand

7. februar 2019 0 Af redaktionen_dk

Her i landet regner det meget. Nogle gange så meget, at kloakkerne har svært ved at følge med. Er du boligejer, har du sikkert oplevet, hvor galt det kan gå med vand i kælderen, eller om ikke andet, set det hos en nabo. Det giver næsten altid bekymringer, når der kommer vejrmeldinger om meget regn. De fleste har sikkert allerede sikret sig ved ikke at have ting, der ikke tåler vand, stående direkte på gulvet. Derved undgår man en del skader på ting. Værre er det dog for huset. Gulve og fundament har ikke godt af at stå under vand. Derfor skal vandet hurtigt ud, og der skal tørres og affugtes grunddigt for at mindste efterskader.

Hvad kan man gøre selv?

Der findes dog nogle ting, som man selv kan gøre, for at lede regnvandet andre steder hen end i kloakken, og derved undgå, at den oversvømmes, og leder kloakvandet ind i huset. Dette kan man gøre ved at nedgrave en faskine i haven. Den tilkobles nedløbsrøret, og leder dermed vandet uden om kloakken og direkte ned i jorden i stedet. Faskinen graves ned, for at holde vandet under jorden. For meget vand over jorden, kan nemlig søge mod kloakkerne, hvilket man ikke ønsker.
Det er en smart og forholdsvis nem løsning på ikke at få oversvømmelser i ens bolig.

Nedgravning af faskine

En faskine er ikke dyr at indkøbe. Man kan for eksempel købe en faskine og alt til regnvandsafledning hos bolex.dk. Der kan du også læse komplette guides og vejledninger omkring etablering, montering, nedgravning og tilkobling. Det er ikke kompliceret at gøre det selv. Du kan også finde komplette videoguides, således, at du kan se præcis, hvordan det skal gøres. Herefter skal du blot finde tid og energi til at udføre arbejdet. Husk at gør-det-selv-projekter altid tager lidt længere tid end beregnet, til gengæld er det rart og tilfredsstillende efterfølgende.

Hvordan virker en faskine?

En faskine er et slags dræn, der hjælper vand med at trænge ned i jorden. Før hen brugte man lag af sten, grus og sand til at lave et filter, som vandet kan sive igennem. Den metode kan stadig bruges, det er dog nemmere med en færdigfabrikeret model af plastik, som fås i flere størrelser. De fylder mindre, og kræver mindre jordhuller, end den anden metode.
Husets nedløbsrør fra tagrenderne tilkobles faskinen i stedet for, at regnvandet løber direkte ned i kloakken som vanligt. Dermed separeres regnvandet fra husets spildvand.

Fordele ved at aflede regnvand selv

Udover de åbenlyse fordele, der er ved at mindske risikoen for oversvømmelser af kloak og bolig, så er der også økonomiske fordele, ved selv at stå for regnvandsafledningen. Hvis man har monteret sin faskine korrekt, kan man kontakte sin kommune, og indsende info, tegninger og billeder af processen, og herefter modtage et pænt engangsbeløb, for at aflaste kloakken. Herefter vil ens vandafledningspriser også falde, da man nu kun betaler for spildvandet og ikke for regnvandsafledningen. Og så slipper man for de fleste bekymringer ved skybrud fremover.