Find den helt rigtige springmadras til soveværelset

Find den helt rigtige springmadras til soveværelset

23. januar 2020 0 Af redaktionen_dk

Er du i tvivl om hvilken springmadras, du skal vælge til dit soveværelse? Er du måske i tvivl om din nye madras overhovedet skal være en springmadras? Der er flere muligheder for valg af madrasser. Herunder får du inspiration til, hvordan du vælger den rigtige madras.

Vigtigheden af en god madras

Det giver sig selv, at det er rigtig vigtigt at have en god madras. En god madras betyder god søvn. En dårlig madras kan med andre ord være lig med dårlig livskvalitet. Du kan risikere at gå rundt med dårlig ryg og hovedpine. Måske har du endda svært ved at gennemskue at det er madrassen, der kan være skyld i dine gener? Du skal altså ikke undervurdere beslutningen om, hvilken madras du skal vælge. Det kan spare dig for bekymringer og gener på længere sigt.

Om springmadrassen

Ved du hvad forskellen på en springmadras og en boksmadras er? Hvis du ikke kender forskellen, kan det være en svær beslutning at finde ud af, hvad du skal have. Den største forskel på de to madrastyper er, at en boksmadras har en træramme, hvor en springmadras ikke har nogen. Det vil sige, at du skal købe et sengestel til springmadrassen, hvis du vælger denne type madras.

Det skal du overveje, når du skal vælge madras

Når du har styr på, hvilken type madras, du har brug for, er der en række andre ting, du skal tage stilling til. Naturligvis skal du lave budget. Madrasser fås i mange forskellige kvaliteter og prisklasser. Det er vigtigt at undersøge, hvor man får den bedste madras til den bedste pris. Derudover skal du finde ud af, hvor fast din madras skal være.

Der kan være forskellige ønsker til dette. Dine behov for madrassens fasthed har ofte noget at gøre med, hvor meget du vejer, din kropsbygning samt hvad din krop tidligere har været vant til at sove på. Det kan du læse mere om herunder.

Det består en springmadras af

Du ved måske, hvordan det typisk føles at ligge på en springmadras. Men ved du egentlig, hvad madrassen er lavet af? Madrassen består af et system af stålfjedre. Fjedrene er med til at afgøre, hvor fast madrassen er.

Det er altså vigtigt at overveje om du er til en fast madras eller ej. Hvordan sover du bedst? Det er det altafgørende spørgsmål, du bliver nødt til at stille dig selv. Det kan være meget forskelligt fra person til person, hvordan man ønsker at blive støttet i løbet af natten.

Hvis du ligger dårligt, risikerer du at få ondt i ryggen og få for lidt søvn. Begge risici betyder naturligvis noget for, hvordan du har det i løbet af dagen.

Forskellige størrelser

Du har måske en fordom om, at springmadrasser kun produceres til ældre ægtepar. Det er dog ikke sandt. Madrasserne egner sig til alle aldersgrupper. Denne type madras fås både som dobbeltsenge, enkeltsenge og børnestørrelser. Med springmadrasser kan du også samle to enkeltmadrasser til en dobbeltseng.

Det betyder, at du og din partner ikke behøver at ligge på den samme type madras. På den måde kan I tage hensyn til de forskellige behov, I har for at kunne ligge godt.