Er huset gammelt og forfaldent? Her er 3 ting, du kan gøre

Er huset gammelt og forfaldent? Her er 3 ting, du kan gøre

18. november 2022 3 Af redaktionen_dk

Er dit hus ved at se lidt træls, gammelt og træt ud? Faktisk kræver det kun ganske få ting før dit hus igen kommer til at fremstå dejligt, friskt og præsentabelt. Læs med her på siden, hvor vi går i dybden med 3 ting, du kan gøre for at friske det gamle, forfaldne hus op.

Omfug murværket

I rigtig mange gamle huse kan man tydeligt se tidens tand på murværket. Og hvordan murværket ser ud på et hus er afgørende for det helhedsindtryk, man får af huset.

Murværket på et hus fylder meget. Ja, faktisk er murværket, sammen med taget, dét primære, du har at danne dig et første indtryk af huset ud fra.

Ofte fejler selve stenene i murværket ikke noget – de holder meget længe. Til gengæld er fugerne i murværket ofte dét, der står først for skud, når tidens tand begynder at tære på murværket. Og her er det en omfugning, der skal til.

Det er heldigvis nemt at omfuge murværket, og det er noget, du sagtens selv kan gøre. Her kan du se hvordan du nemt kan omfuge murværket på dit hus.

Skift taget

Taget er, sammen med murværket, også noget af dét, der viser mest af dit hus udefra. Resten af dit hus kan være nok så flot – men hvis taget er gammelt, forfaldent og belagt med mos, så kan det hurtigt sætte en stopper for et godt førstehåndsindtryk.

Modsat murværket er taget ikke noget, de fleste kan skifte selv. Her skal der i stedet professionelle fagfolk til. Det kan også være en større investering. Til gengæld er et nyt og flot tag noget af det, der er med til at sikre en meget stor værdiforøgelse på din ejendom. Det kan altså i langt de fleste tilfælde nemt betale sig at udskifte taget, hvis det i forvejen er gammelt, gråt og kedeligt at se på.

Få styr på udearealerne

Det sidste, der kan være med til at friske et hus godt op, er udearealerne. Hvis huset har en indkørsel, så sørg for at få bugt med ukrudtet mellem fliserne. Investér i fliserens, både til indkørslen og terrassen. Mal skuret, trim hækken og sørg for, at græsset holdes nede og bedene er lugede.

Du vil blive overrasket over hvor stor en forskel det kan gøre.