Bange for dyr brug af data i udlandet?

Bange for dyr brug af data i udlandet?

3. marts 2020 94 Af Scriptomist

Vi har alle læst skrækhistorierne om folk der er taget til udlandet og modtaget en telefonregning på flere tusind kroner efterfølgende… Det kan nemlig være utroligt dyrt at bruge data i udlandet. Det de fleste gør ‘forkert’, er at glemme at slukke for det der kaldes dataroaming på ens telefon. Det gør nemlig at telefonen skifter mellem wi-fi og data når wi-fi er slået til og kobler sig til et udenlandsk data mobil netværk. Det kan hurtigt blive meget, meget dyrt. 

Hvordan bruge data i EU?

Der er mange der nu har data i EU inkluderet i sit abonnement. Ny lovgivning gør, at man nu kan bruge meget af den data der er inkluderet i ens abonnement i Danmark i resten af EU. Det er altså først når du bruger ud over denne grænse og bruger data i lande udenfor EU, at dette bliver særligt dyrt. Det kan være tale om flere hundrede og tusinder af kr. Heldigvis er det sådan at dit teleselskab skal fortælle dig, hvis du bruger for mere end en vis sum, og du skal dermed selv acceptere, hvis du vil spærre for data eller blive ved med at bruge ud over dette. Du har altså en vis kontrol når du bruger data i udlandet, men det ville være endnu bedre, hvis nu det ikke var så dyrt at bruge, også udenfor EU.

Se en liste over hvilke teleselskaber der dækker dataroaming i de forskellige lande, og find det der passer bedst til dit behov. Vi lever ikke længere i en hverdag hvor man kan tillade sig at være offline. Der er mange ting der bliver svære, når man ikke er koblet til internet på sin telefon, specielt når man er på ferie eller på forretningsrejse i udlandet. Der findes mange gode wi-fi-muligheder, men husk at disse kan være usikrede netværk, der ikke er trygge for dig at være på, hvis du for eksempel vil værne om dine persondata og oplysninger.

Bærbar wi-fi?

I nogle lande kan du købe bærbar wi-fi. Dette er en ekstremt smart løsning, hvis du skal være væk et sted, hvor dataroaming er dyrt. I Japan kan du for eksempel købe bærbar wi-fi i lufthavnen i Tokyo, som du lejer for den tid du skal være væk. Når du er ude er du dermed koblet op på dit eget lokale wi-fi, som du allerede har betalt for og derfor kan bruge ubegrænset af. Det er et lille Device som kan have med sig i lommen eller tasken. Det kan være en god ide at købe med forsikring, i tilfælde af at du mister dit wi-fi eller for eksempel får din taske stjålet. I så tilfælde slipper du for at betale de ca 2000 kr det koster, hvis man ikke kan levere sit wi-fi-device tilbage, når man skal flyve hjem igen.

For nogle år siden var det utænkeligt at kunne være tilkoblet internet over det hele, men nu er det helt uundværligt. Selv på en stille strand i Thailand, vil vi gerne have muligheden for at kunne koble os til internet, og være online.