Guide til valg af ejendomsmægler

Guide til valg af ejendomsmægler

18. april 2022 0 Af redaktionen_dk

Skal du til at sælge din bolig? Hvis du skal til at flytte i noget større eller mindre, eller flytte til en anden by, har du sikkert besluttet dig for at sælge din nuværende bolig. Det er en stor beslutning at sælge sin bolig, og når du først har taget den, vil du sikkert foretrække at resten af processen foregår så gnidningsfrit som muligt. Det afhænger i høj grad af din ejendomsmægler og derfor er det vigtigt, at du vælger den rette. Og uanset om du vælger at bruge en ejendomsmægler eller ej, er der en række ting du skal være opmærksom på ved salg af bolig.

Men hvordan vælger du så den rigtige ejendomsmægler? Selvom du selvfølgelig aldrig kan være helt sikker, er der nogle forbehold du kan tage dig for at mindske risikoen for at vælge den forkerte.

Rådfør dig hos dit netværk

Først og fremmest kan du søge råd hos venner og familie, som har erfaring med bolighandel. Selvom gode erfaringer ikke er en garanti for at du får samme oplevelse, vil det være en indikation af, at det er en god ejendomsmægler. Du kan også tjekke anmeldelser online, fx på Trustpilot.

Vælg en lokal ejendomsmægler

Et andet godt råd er at finde en ejendomsmægler med masser af kendskab til dit lokalområde. Det giver ejendomsmægleren bedre forudsætninger for at lave en præcis og realistisk vurdering af dit hus. Det betyder at du hverken kommer til at sælge for billigt eller skal risikere at liggetiden på din bolig bliver meget lang.

Følg din mavefornemmelse

Når du mødes med en ejendomsmægler første gang – typisk til salgsvurderingen – bør du altid mærke efter om der er god kemi. Som med næsten alt andet er det vigtigt at I taler samme sprog og at du føler der bliver lyttet til dine behov og eventuelle bekymringer.

Prøv dig frem

Bare rolig! Hvis du et stykke inde i forløbet kan mærke, at det ikke går som du håbede har du altid mulighed for at starte forfra med en ny ejendomsmægler. Sørg for at forklare din ejendomsmægler hvad der gik galt og hvorfor du føler, at det er nødvendigt med en ny.