
Forkæl familien med et lækkert Vildmarksbad
29. august 2022I dyre tider med stigende elpriser og øgede omkostninger til ganske almindelige dagligvareindkøb, kan selvforkælelse og ekstra investeringer i hjemmet forekomme svært at realisere. Skulle du og familien alligevel have ønske om at forkæle hinanden, så er et vildmarksbad med integreret ovn bestemt ikke den værste idé.
Før du skynder dig ud i til din lokale forhandler af vildmarksbade, er der et par ting at få på plads først. Det kan nemlig, ligesom med dagligvareindkøbende betale sig at undersøge markedet grundigt før du investerer.
Vildmarksbad priser
Noget af det første du møder er ”billige” oppustelige bade, men med de nuværende elpriser, så går der ikke langt tid før pengene er bedre givet ud til et rigtigt vildmarksbad.
Dog kan det være en fin idé at starte med at se om idéen med et vildmarksbad egentligt er en god idé, før du betaler 20-40.000 for et vildmarksbad med indbygget ovn. Et oppusteligt bad koster typisk fra 4000kr og op (men et brugt kan naturligvis sænke prisen).
Vildmarksbad med indbygget ovn
Der er flere fordele ved at have en indbygget ovn i sit vildmarksbad. Først og fremmest er det mere effektivt. Varmen fra ovnen i et vildmarksbad med indbygget ovn overføres mere effektivt i det den ikke, som en fritstående ovn, afgiver en betydelig del af varmen til ”fuglene”.
Den indvendige ovn vil også være hurtig til at varme vandet i karret op, hvilket er dejligt hvis man pludselig står med gæster og beslutter sig for at det er den helt rigtige dag at hoppe i vandet. En ulempe ved den indvendige ovn er dog at ovnen naturligvis tager noget af pladsen, så der vil ofte være en plads mindre i vildmarksbadet.
Se et samlet vildmarksbad før du køber
Når du først har været gennem diverse hjemmesider og udvalgt et bad, kan det være fristende at bestille det med det samme. Det kan dog anbefales at tage afsted til et af mange showrooms med vildmarksbade, for at tage et selvsyn af størrelser, farver og meget andet.
I de fleste showrooms kan du også få kyndig vejledning i den bedst mulige løsning til dine ønsker. Du kan fx få lov at se en demonstration af badene, prøve at sidde i dem og blive helt sikker på hvilket tilbehør der giver bedst mening for dig og familien.