Blåbeton: 7 vigtige ting du bør vide

Blåbeton, også kendt som blå letbeton, er et byggemateriale, der blev brugt flittigt i Danmark fra 1929 til 1975. Det er et letvægtsmateriale fremstillet af alunskifer, en bjergart der indeholder uran og radium. Når radium nedbrydes i blåbetonen, dannes radongas, som kan være sundhedsskadelig ved indånding. Langvarig udsættelse for høje radonniveauer kan øge risikoen for lungekræft. Her er 7 vigtige fakta om blåbeton, du bør kende til:

1. Udseende: Blåbetong har en mat blå farve og en porøs struktur, der minder om en svamp. Udseendet kan dog variere afhængigt af anvendelse og bearbejdning.
2. Udbredelse: Blå letbeton blev produceret fra 1929 til 1975 og var et populært byggemateriale i Danmark, især i byggeriet af større boligkomplekser i 1960’erne og 1970’erne. Det blev dog også brugt i enfamiliehuse.
3. Risiko: I dag anslås det, at et betydeligt antal boliger i Danmark indeholder blåbeton.
4. Radonmåling: Efter at de sundhedsskadelige virkninger af blåbeton blev kendt, er det blevet almindeligt at foretage radonmätning i huse bygget i perioden, hvor blåbeton blev brugt. Hvis der måles høje radonniveauer, kan det være nødvendigt at tage forholdsregler, f.eks. installation af ventilationssystemer eller tætning af revner og huller i fundament og vægge.
5. Ikke alle huse er berørt: Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle huse bygget med blåbeton nødvendigvis har høje radonniveauer. Det afhænger af flere faktorer som husets alder, ventilation, fundament og andre byggematerialer. Men det er vigtigt at være opmærksom på risikoen.
6. Ikke farligt affald: Blåbeton klassificeres ikke som farligt affald.
7. Radonmåling er afgørende: Den eneste måde at opdage radon er ved at foretage en radonmåling.

Kort sagt: Blå letbeton var et almindeligt byggemateriale i Danmark fra 1929 til 1975. Selvom det havde mange fordele, blev det senere opdaget, at det indeholder radioaktive stoffer, der kan være sundhedsskadelige. I dag bruges blåbeton ikke længere i byggeriet, og det er vigtigt at tage forholdsregler for at mindske risikoen for udsættelse i ældre bygninger.