Derfor bør første maleri hænge i stuen

Derfor bør første maleri hænge i stuen

28. februar 2022 84 Af redaktionen_dk

Der er ingen tvivl om at et originalt værk i hjemmet, er et friskt og kulturelt indspark til den nordiske minimalistiske indretning. Hvor i hjemmet skal værket så hænge? Er man på udkig efter sit første originale værk, kan det kun hænge ét sted – nemlig i stuen. Malerier i stuen skaber liv og pifter husets mest indbydende rum op. Et værk i stuen kan både binde rummets møbler og inventar sammen, men også bryde rummet op, hvis indretningen er for ensformet.

Det er vigtigt at have værkets formål på plads før man går på udkig. Har man styr på formål kan man bedre udvælge passende farver og motiver.

Find inspiration til malerier her

Nyd synet hver dag du kommer hjem

Der findes ikke noget bedre end når blikket møder flotte farver på væggen, efter en lang dag på arbejde. Det giver et lille smil på læben, hver gang man træder ind ad døren – også selvom det har været en udmattende arbejdsdag.  Selv efter samme maleri har hængt samme sted i flere år, påvirker det ens hverdag positivt. Man er ikke opmærksom på værket i samme grad som i starten, men det er blevet til en fast del af indretningen, og har stor indflydelse på harmonien og stemningen i stuen.

Altid et godt samtaleemne

Ved forskellige sammenkomster runder samtalen næsten altid kunsten på væggen. Særligt hvis det er første gang gæsterne ser værket. Derfor er det altid godt at have lidt baggrundsviden om værket klar. Det kan både være information om kunstneren samt nogle af kunstnerens tanker bag værket. Informationer som disse kan skaffes på forskellige måder. Man kan altid opsøge kunstneren, som med garanti gerne giver et par ord med på vejen. Ligeledes har de gode gallerier også altid indsigt i kunstnerne og værkerne.

Har man kunstentusiaster på besøg er baggrundsviden en nødvendighed – særligt med et figurativt værk. Vælger man at abstrakt motiv kan samtalen ofte reddes ved at diskutere budskabet samt finde gemte motiver. Man kan bruge timevis på at finde abstrakte motiver – særligt med et glas vin i hånden.